Basilikum kartofler

Basilikum kartofler

Denne grønne kartoffelsalat er god til mange forskellige anledninger. Den kan serveres både varm og afkølet. De nævnte ingredienser passer til fire personer:

1 kg kartofler

2 potter basilikum

3 fed hvidløg

1 spsk hvidvinseddike eller hvid balsamico (man kan også godt bruge rød balsamico, men dressingen bliver pænere at se på med den hvide).

3/4 dl olivenolie

1 1/2 tsk urtesalt.

Alle ingredienser blandes og pureres med en blender til en tyk sauce. Hæld eventuelt lidt mere olie i for en god konsistens – ikke for tyk, ikke for flydende.

Kartoflerne koges – brug gerne små kartofler, så de ikke skal skæres over. Hæld saucen over de varme kartofler. Det var det!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*